Hvor kan jeg besøge patienten?
Du kan altid få at vide, hvor den du skal besøge, er indlagt. Henvend dig ved informationsskranken i forhallen.
Hvornår kan jeg besøge patienten?
På næsten alle afdelinger er pårørende velkomne hele dagen. Dog er der middagshvil fra kl. 12.00 til kl. 15.00 (14.00 i Grindsted), og aftenro efter kl. 21.00.
Besøgstiderne er dog forskellige, alt efter hvilken afdeling patienten er indlagt på. Kontakt afdelingen, for at høre nærmere.
Hvordan kommer jeg derhen?
Esbjerg: Bybus nr. 5 og 13 holder i Frodesgade, lige ved Finsensgade. Bybus nr. 1 og 6 kører gennem Østergade, hvorfra du kan komme til indgangene i Haraldsgade.
Grindsted: Bybussen i Grindsted kører forbi Grindsted Sygehus på Vesterbrogade
Benytter du egen bil kan du parkere ved sygehuset - find vej til sygehuset. På oversigtskortet, kan du orientere dig om parkeringsmulighederne.
Hvordan kontakter jeg patienten?
Du kan ringe til patienten ved at ringe på Sydvestjysk Sygehus' hovednummer 7918 2000, hvorefter du bliver stillet om til den afdeling, patienten er indlagt på. På afdelingen vil du få oplyst, hvilket nummer, den indlagtes patienttelefon har.
Du kan skrive til patienten på adressen:
Sydvestjysk Sygehus
Patient ...
Afdeling ...
Finsensgade 35
6700 Esbjerg
og for Grindsted gælder adressen:
Engparken 1
7200 Grindsted
Kan jeg få tilbudt overnatning?
På nogle afdelinger kan personalet i særlige tilfælde tilbyde overnatning. Kontakt afdelingen, for at høre nærmere.
Må jeg medbringe gaver og blomster?
Patienterne må gerne modtage blomster, men af hensyn til risikoen for infektion må blomster med jord ikke medbringes.
Læs også...
>> Gode råd om den vigtige samtale på sygehuset (pjece i pdf-format)
>> Til pårørende i forbindelse med dødsfald (pjece i pdf format)
>> Til pårørende til patienter på Intensiv afdeling (pjece i pdf format)
Senest fagligt revideret: 22-04-2009
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk