Om at modtage eller give blod

Hvis du vil være bloddonor, kan du tilmelde dig her 

Læs mere om at være bloddonor på nedenstående links, og i vores to pjecer (åbner i pdf)

Pjece til nye bloddonorer (pdf)

Pjece til bloddonorer, der skal tappes første gang (pdf)

Landssammenslutningen af bloddonorer i Danmark


Her kan du læse om hvad det vil sige at modtage en blodtransfusion

Samtykke
Fakta om donorblod
Hvornår anvendes blodtransfusion
Undersøgelser før blodtransfusion
Bivirkninger ved blodtransfusion
Bivirkninger under og umiddelbart efter blodtransfusion
Bivirkninger efter blodtransfusion
Andre behandlingsmuligheder
Yderligere oplysninger


Samtykke
Blodtransfusion gives kun med dit samtykke. Ved livstruende blødninger, hvor du ikke kan spørges, kan blodtransfusion gives, uden du selv er med i beslutningen.

Fakta om donorblod
Blodet kommer fra ubetalte frivillige danske bloddonorer. Det tappede fuldblod adskilles ved centrifugering i røde blodlegemer (erytrocytter), blodplader (trombocytter) og blodplasma (plasma). Du behøver derfor kun at blive transfunderet med den del af blodet, som du har behov for.
For at nedsætte risikoen for overførsel af smitte ved blodtransfusion undersøges alle blodportioner for virus, der kan forårsage AIDS (HIV) samt leverbetændelse af type B og C.

Hvornår anvendes blodtransfusion
Røde blodlegemer anvendes til erstatning af blodtab under operationer eller ved lav blodprocent (anæmi), som betyder, at kroppen ikke får ilt nok.
Under operation kan man miste blod. Hvis det er en mindre mængde, erstattes det med saltvand eller sukkervand. Kroppen vil så fremstille nye røde blodlegemer i de næste uger.

Hvis man mister meget blod, vil det være hensigtsmæssigt at erstatte tabet hurtigst muligt for at kroppen kan få tilstrækkeligt ilt og derefter opnå hurtig heling og kortest muligt sygeleje.

Ved blodmangel er der for få røde blodlegemer til at transportere den nødvendige ilt rundt i kroppen. Det medføre, at man bliver træt og forpustet ved selv små anstrengelser. Transfusion er en effektiv behandling, når en hurtig bedring er ønskelig, og der ikke er tid til at afvente virkningen af jern-tilskud, medicin og vitaminer.

Blodplader anvendes ved øget tendens til blødning på grund af mangel på blodplader. Gives ofte i forbindelse med kemoterapi.

Blodplasma anvendes ved nedsat evne til at få blodet til at størkne f.eks. i forbindelse med store blødninger, idet blodplasma bl.a. indeholder proteiner (koagulationsfaktorer), der har betydning for blodets størkningsevne.
Blodtransfusion med røde blodlegemer, blodplader eller blodplasma vælges kun til behandling når det er strengt nødvendigt.

Undersøgelser før blodtransfusion
For at sikre en vellykket blodtransfusion skal blodet være forligeligt. Det er derfor nødvendigt, at der før blodtransfusion udtages to blodprøver. Den ene blodprøve anvendes til bestemmelse af blodtypen (ABO og RhD blodtype) samt til undersøgelse for uventede antistoffer mod røde blodlegemer. Den anden blodprøve anvendes til forligelighedsundersøgelse. De to blodprøver udtages uafhængigt af hinanden for at give den størst mulige sikkerhed for, at du modtager blod af korrekt blodtype.

Bivirkninger ved blodtransfusion
Som ved al anden behandling kan der ved blodtransfusion ses forskellige bivirkninger. De fleste bivirkninger, som f.eks. feber og kulderystelser, er kortvarige og harmløse. De alvorlige bivirkninger er sjældne.
Risikoen for, at en blodtransfusion får alvorlige følger, er ca. 1 ud af tres tusinde (1:60.000) transfusioner svarende til 6 alvorlige tilfælde om året i Danmark. Risikoen for at blive smittet med leverbetændelse af type B og C er ca. 1 ud af 3 hundrede tusinde (1:300.000) transfusioner, mens risikoen for HIV-smitte er så lav som 1 ud af 2 millioner transfusioner (ca. 1 tilfælde pr. 5 år i Danmark).
Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få alvorlig sygdom, hvis man undlader nødvendig transfusionsbehandling.

Bivirkninger under og umiddelbart efter transfusionsbehandling
Det er under og umiddelbart efter transfusionen vigtigt, at du er opmærksom på følgende symptomer: alment ubehag, feber, kvalme, opkastning, kulderystelser, smerter, åndenød, hjertebanken, hududslet, diarre og rødfarvet urin.
Ved sådanne symptomer skal du give plejepersonalet besked.

Bivirkninger efter transfusion
I op til 6 måneder efter transfusion skal du være opmærksom på symptomer som feber, uforklarlig træthed, appetitløshed, kvalme, gulsot og mørkfarvet urin.
Symptomerne kan evt. skyldes overførelse af smitte ved blodtransfusion, eller at røde blodlegemer fra transfusionen ødelægges.

Andre behandlingsmuligheder
Trods den lave risiko for smitte og andre komplikationer kan der være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder end blodtransfusion. Spørg evt. lægen.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om blodtransfusion af røde blodlegemer, blodplader eller plasma, er du velkommen til at spørge lægen eller de sygeplejersker, der står for transfusionen.

Læs mere 

Statens Seruminstitut

Den internationale bloddonororganisation FIODS

Senest fagligt revideret: 30-11-2007