Varigheden af praktikken på de forskellige uddannelsesniveauer spænder fra 3 dage til 14 uger.
Den overordnede planlægning og koordinering af praktikforløbene varetages af sygehusets uddannelseskoordinator, der sender velkomstbrev med plan for praktikken og praktiske oplysninger. Den daglige planlægning og vejledning varetages af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og for paramedicinernes vedkommende også af læger.
Praktikperioderne foregår i afdelinger, hvor der er patienter og opgaver i forhold til de mål, der skal nås i praktikken. Læringen foregår fortrinsvis ude hos patienten, hvor eleverne under vejledning af personale, får øget kompetencerne i forhold til observation, kommunikation, praktiske procedurer og refleksion.
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | E-mail: svs@rsyd.dk | www.sydvestjysksygehus.dk