Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Medicinsk Ambulatorium

 Medicinsk Ambulatorium - Forside

 

Ankomst til Medicinsk Ambulatorium
Ved ankomst til medicinsk ambulatorium henvender du dig ved skranken, hvor der sidder en sekretær og byder velkommen. Sekretæren vil anvise en plads i venteområdet.
Her møder du en sygeplejerske eller social og sundhedsassistent, som enten måler blodtryk, tæller puls og vejer/måler dig, eller blot viser dig videre til den planlagte aktivitet.

Personalesammensætning
I Medicinsk Ambulatorium er der ansat 2 diabetessygeplejersker, 1 social- og sundhedsassistent, 3 sygeplejersker, hvoraf den ene fungerer som koordinator.

Almen Medicinsk Ambulatorium
Her tilbydes behandlinger som medicinering via blodbanen og blodtransfussion.
Vi laver undersøgelser som f.eks. rygmarvsundersøgelser, udtømning af væske fra lungerne og maven. Der er desuden opfølgning efter indlæggelse på sengeafdelingen.

Lungemedicinsk Ambulatorium
I ambulatoriet modtager vi dig til samtale med lungespecialister. Vi laver lungefunktionsundersøgelser, allergitester, vejleder i brug af diverse inhalationsmetoder og undersøgelser af iltindholdet i blodet.

Kardiologisk Ambulatorium
Ambulatoriet modtager patienter til hjertescanninger (ekkokardiografi) og samtaler ved hjertespecialister (kardiologer). Vi laver cykeltest (arbejds ekg), påsætter hjertebåndoptagere og døgnblodtryksmålere som patientenerne går med hjemme. Ligeledes er vi en del af hjerterehabiliteringsforløbet med undervisning og fysisk træning.

Diabetes Ambulatorium
Ambulatoriet modtager voksne type 1 og type 2 diabetikere til individuelle samtaler med læge (endokrinolog), diætist og diabetessygeplejerske. Vi følger op på behandlingen, underviser i hensigtsmæssig kost, oplærer i at leve med diabetes, foretager undersøgelse af fødder og øjenscreening. Desuden afholdes diabetes skole ca. 3 gange årligt af 3 dages varighed, hvor både læge, diætist og sygeplejerske underviser.

Siden er sidst opdateret 31-10-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk