Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Driften kører trods nedbrud

En planlagt opdatering af det syddanske elektroniske journalsystem Cosmic er natten til i dag ikke som forventet, og det betyder, at alle sygehuse må køre på nødberedskab de kommende timer, mens opdateringen bliver rullet tilbage.

Sygehusene i regionen benytter et separat elektronisk journalsystem, hvor oplysningerne er opdateret 30 dage tilbage og frem til klokken 24 natten til i dag. Derfor vil akutte patienter og patienter, der allerede er indlagt, kunne behandles med minimale forsinkelser. 

Patienter, der er indkaldt til for eksempel fast kontrol på et af SVS’ ambulatorier, har i løbet af dagen oplevet forsinkelser og aflysninger, men skal indtil videre møde op som normalt med mindre, de har hørt andet.

Den seneste opdatering fra leverandørerne af journalsystemet er, at systemet vil være i normal drift inden midnat.

Vi er meget kede af de gener og irritationer, som nedbruddet giver vores patienter. Vores personale gør alt, hvad de kan for at løse situationen så godt som muligt lige nu, og så må vi bagefter undersøge, hvad vi kan gøre for at forebygge, at noget lignende gentager sig.


Siden er sidst opdateret 1-6-2016



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring