Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Fælles akutmodtagelse

I maj 2016 slog Sydvestjysk Sygehus dørene op til deres nye Fælles Akutmodtagelse.

I den Fælles Akutmodtagelse sikres akutte patienter den samme høje kvalitet i modtagelse, udredning og behandling – uanset, hvornår de indlægges.

Patienten er i centrum
Ved ankomst køres patienten direkte ind på en stue. Herefter kommer alle kompetencer til patienten. Patienten skal således ikke køres mellem flere afdelinger på sygehuset før diagnosen kan stilles og behandlingen iværksættes.
 

Målet er, at en speciallæge inden for en halv time skal vurdere patienten, og efter fire timer skal der foreligge en plan for den videre behandling.

 

 

Nyt koncept for modtagelse af patienter
Siden maj 2016 har den Fælles Akutmodtagelse været Sydvestjysk Sygehus’ primære indgang og omdrejningspunkt.

Med en Fælles Akutmodtagelse skal hovedparten af de akutte patienter aldrig videre til en anden afdeling, men derimod modtages, diagnosticeres, behandles og udskrives direkte fra den Fælles Akutmodtagelse inden for 48 timer.

Derfor er modtagelse, skadespor, traumerum, røntgen-, scannerfaciliteter og sengeafsnit m.m. samlet under samme tag.
 

Derudover er der:

  • 63 ensengsstuer med plads til at pårørende kan overnatte
     
  •  4 akutstuer udstyret som moderne operationsstuer
     
  •  Skadestue med undersøgelsesrum, der deles med lægevagten
     
  •  Røntgen, CT-scanner og ultralyd-scanner
     
  •  Rørpostsystemer til forsendelse af blodprøver, hvilket betyder, at der ofte er svar på en prøve efter 1 time

 

 

 


Siden er sidst opdateret 23-3-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk