Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
 Sydvestjysk SygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden

Forside - Sydvestjysk SygehuspilOm ospilProjekterpilSygehusbyggeri på Sydvestjysk SygehuspilNyhederpilSydvestjysk Sygehus er nede med de unge i nyt i samarbejde med GAME Streetmekka

Sydvestjysk Sygehus er nede med de unge i nyt i samarbejde med GAME Streetmekka

Når GAME Streetmekka den 3. september afholder det årlige BYMESTERSKAB, bliver det blandt andet med Sydvestjysk Sygehus som samarbejdspartner. I dagens anledning får streetart- og graffitikunstnere nemlig lov til at rette deres spraydåser mod et 160 meter langt byggepladshegn, der danner afskærmning ind til sygehusets byggeplads.

Sydvestjysk Sygehus er under om- og udbygning, også ud mod Haraldsgade, hvor den nye sengebygning ifølge byggeplanerne skal ligge. Her har Sydvestjysk Sygehus og GAME Streetmekka aftalt, at GAME Streetmekka hjælper med at udsmykke byggepladshegnet med streetart og graffiti i forventning om, at nabosamarbejdet vil bringe liv og farve i gadebilledet:
 

- Vi har et byggepladshegn på omkring 160 meter, der af flere årsager skal skærme mellem byggepladsen og den offentlige færdsel i Haraldsgade. GAME Streetmekka bor længere ned af vejen, og da vi gerne vil bidrage til et godt naboskab, har vi tilbudt dem, at lade de unge dekorere vores hegn, lyder det fra Svend Erik Nielsen, projektchef for Projektafdelingen for Sygehusbyggeri, og han fortsætter:
 

- Normalt bifalder vi ikke graffiti, men da byggepladshegnet alligevel skal stå der i en længere periode, håber vi, at en mere styret proces omkring streetart og graffiti, kan være med til at aflaste andre områder i nærmiljøet.
 

Samarbejdet mellem GAME Streetmekka og Sydvestjysk Sygehus kickstartes lørdag den 3. september 2016, hvor GAME Streetmekka afholder BYMESTERSKAB i streetart og graffiti. Det årlige BYMESTERSKAB har fundet sted i Esbjerg siden 1985, hvor streetart- og graffitikunstnere dyster mod hinanden i en bred variation af kunstneriske udtryk inden for genren – og i år vil lærredet være Sydvestjysk Sygehus’ byggepladshegn.
 

Jannie Vesti Mai Jørgensen, som er daglig leder i GAME Streetmekka Esbjerg, er glad for samarbejdet med sygehuset:
 

- Vi blev i GAME Streetmekka utroligt glade over, at Sydvestjysk Sygehus tænkte på os som dem, der skulle udsmykke deres hegn. Vi er i tæt dialog med streetart-miljøet, hvor vi arbejder på at fremme den lovlige graffiti, så sygehusets hegn bliver en rigtig god – og lovlig – platform for kunstnernes personlige og kunstneriske udtryk. Og så er vi i GAME Streetmekka bare glad for, at indgå i samarbejder med andre aktører om aktiviteter, der fremmer de unge i Esbjergs muligheder for, at indgå i positive fællesskaber.

Se billeder fra BYMESTERSKABET her.


Siden er sidst opdateret 23-3-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk