Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
Sydvestjysk sygehus Til Region SyddanmarkTil forsiden

Migræne

Om migræne

Hvorfor får man migræne?
Årsagen til migræne er ikke fastslået med sikkerhed. Migræne kan provokeres af mange forskellige faktorer, og betydningen af de enkelte faktorer varierer meget fra person til person. De hyppigste årsager er alkohol, stress og hormonelle svingninger.
Under et migrænefald sker der en kemisk forstyrrelse i visse områder af hjernen. Det fører til en udvidelse af blodkar i hjernen og frigivelse af smertefremkaldende stoffer omkring blodkarrene.
Det er denne udvidelse og frigivelsen af de smertefremkaldende stoffer, der fremkalder migrænehovedpinen.

 

Beskrivelse af anfald
Migræne uden aura er den hyppigste form.
Den viser sig ved hovedpineanfald, der varer fra få timer op til 3 døgn. Smerterne er normalt kraftige og dunkende i takt med pulsen. Smerterne sidder oftest i den ene side af hovedet og forværres typisk, når du anstrenger dig. Hovedpinen ledsages som regel af kvalme og overfølsomhed
for lys og lyde.
Migræne med aura viser sig ved såkaldte aurasymptomer (forvarsler), som typisk optræder før selve hovedpinen.
De mest almindelige forvarsler er synsforstyrrelser og føleforstyrrelser. Auraen varer typisk 15-30 minutter og efterfølges oftest af migrænehovedpine.

 

Mere om migræne og behandlingsmuligheder

Migræne er en hyppig lidelse. Ca. 500.000 danskere er ramt af migræne.

 

Herunder finder du information om migræne og behandlingsmuligheder.

Behandling med fremanezumab (Ajovy) (åbner i nyt vindue)
Ajovy er udviklet specifikt til forebyggelse af migræne.

 

Behandling med erenumab (Aimovig) (åbner i nyt vindue)
Aimovig er udviklet specifikt til forebyggelse af migræne.

 Behandling med botulinumtoksin  (åbner i nyt vindue)
Botulinumtoksin (Botox) kan anvendes til patienter med kronisk migræne.

 

Behandling med candesartancilexetil  (åbner i nyt vindue)
Candesartancilexetil (Atacand) er udviklet til behandling af forhøjet blodtryk, men det har senere vist sig at have en forebyggende effekt på migræne.

Behandling med flunarizin    (åbner i nyt vindue)
Flunarizin (Sibelium) anvendes som forebyggende medicin ved migræne

 Behandling med lisinopril (åbner i nyt vindue)
Lisinopril er udviklet til behandling af forhøjet blodtryk, men det har senere vist sig også at have en forebyggende effekt på migræne.

Behandling med metoprolol (åbner i nyt vindue)
Metoprolol (Selo-Zok) anvendes som forebyggende medicin mod migræne.

Behandling med pizotifen (åbner i nyt vindue)
Pizotifen (Sandromigrin) anvendes som forebyggende medicin mod migræne.

Behandling med topiramat (åbner i nyt vindue)
Topiramat (Topimax) er primært udviklet til behandling af epilepsi, men det har senere vist sig også at have en effekt på migræne.

Behandling med triptaner (åbner i nyt vindue)
Triptaner anvendes som anfaldsbehandling ved migræne og Hortons hovedpine.

Behandling med valproat (åbner i nyt vindue)
Valproat anvendes til forebyggende behandling af migræne.

 

 

 


 

 


Link Behandling med erenumab (Ajovy)

Siden er sidst opdateret 22-2-2021



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring