Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Sydvestjysk sygehusTil Region SyddanmarkTil forsiden


Lewy Body Demens og demens ved Parkinson

Om demens
Demens er en hjernesygdom, og er en betegnelse for en række symptomer, der opstår som følge af svigtende intellektuelle funktioner. Ved demens ses ofte en nedsat hukommelse, svigtende koncentration samt ændring af personlighed og adfærd, herunder begrænset initiativ.

For at kunne stille en demensdiagnose skal både intellektuelle funktioner og funktionsniveauet være påvirket gennem mere end 6 måneder. Der må ikke være mistanke om andre årsager til patientens symptomer som eksempelvis infektion, depression eller tumor.

Lewy Body demens og Parkinsons sygdom adskiller sig på nogle områder fra andre typer af demens. De to demenssygdomme er beskrevet i det følgende.

 

Lewy Body demens
Sygdommen har desværre ikke noget dansk navn. Sygdommen rammer i de fleste tilfælde personer over 70 år, og årsagen til udviklingen er ukendt. Lewy Body demens er ikke arvelig.

Demenssymptomerne optræder før eller samtidigt med eventuelle Parkinsons symptomer. Ofte ses en ændring af gangen, som bliver langsommere med kortere skridt og manglende medsving af arme. Herudover opleves et svingende forløb med varierende opmærksomhedsniveau.

Lewy Body demens udvikler sig med en gradvis forværring af symptomerne. Medicinsk behandling kan dæmpe symptomerne i hvert fald i en periode, men der findes på nuværende tidspunkt ikke en behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Hvert enkelt sygdomsforløb er forskelligt, og der er forskel på, hvor hurtigt forværringen sker.

 

Demens ved Parkinsons sygdom
Ved denne type demens sker der hyppigst først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik eller en påvirkning af opfattelsen af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen oftest intakt i starten af sygdomsforløbet. Endvidere ses apati, hvor personen sidder og kigger initiativløst ud i luften uden at foretage sige noget, samt påvirket opmærksomhed, nedsat tempo og tendens til at se syner.

Der er en øget risiko for at blive dement, når man har Parkinsons sygdom, men hos langt de fleste opstår symptomerne først, når man bliver ældre eller har haft Parkinsons sygdom gennem mange år.

De fleste personer med Parkinsons sygdom har svingninger i tilstanden i løbet af døgnet. Mange beskriver, at når de er motorisk langsomme (off-periode), har de samtidig svært ved at overskue og planlægge aktiviteter. Når de igen er motorisk bedre, forsvinder disse problemer. Dette er således ikke et udtryk for demens, men et udtryk for at øvrige hjernefunktioner påvirkes, når personen har en off-periode.

Tendensen til at se syner (visuelle hallucinationer) kan være tegn på overdosering af medicinen for Parkinson symptomerne. Hallucinationerne viser sig hyppigst i form af skygger af mennesker eller dyr i tusmørke.

Ved demens ved Parkinsons sygdom sker der en gradvis forværring af symptomerne. Behandling kan dæmpe symptomerne i en periode, men der ingen behandling, som kan bremse sygdomsudviklingen i hjernen. Hvert enkelt sygdomsforløb er forskelligt, og der er stor forskel på, hvor hurtigt forværringen indtræder.

Behandling
Ofte har man forsøgt at behandle de motoriske symptomer med medicinsk behandling i en årerække. Hvis man bliver dement, tåler man måske ikke længere samme doser af denne medicin som tidligere (hos nogle forværrer medicinen tendensen til at se syner).

Derudover findes der medicinsk behandling, som hos de fleste kan bedre hallucinationer, problemer med vandladningen samt blodtryksproblemer.

Depression
Symptomerne ved depression kan ofte forveksles med de første symptomer ved demens. Personer med depression vil ofte klage over træthed, tristhed, uoverkommelighedsfølelse, hukommelses- og koncentrationsbesvær, samt eventuelt angstsymptomer og søvnbesvær. Depression forekommer hyppigt ved Parkinsons sygdom og det er således vigtigt at afklare, hvorvidt symptomerne skyldes depression eller demens.

 

Hvordan adskiller Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom sig fra andre demenssygdomme?
De to typer demens minder på mange områder om hinanden. Ved Lewy Body demens debuterer symptomerne, som minder om Parkinsons sygdom, samtidig med demenssymptomerne. Personer med Parkinsons sygdom vil derimod have haft motoriske symptomer i mange år, før de eventuelt udvikler symptomer på demens.

Ofte er det hukommelsen, der primært er påvirket ved demens. Men ved Lewy Body demens og Parkinsons sygdom sker der hyppigt først en påvirkning af evnen til planlægning og overblik, samt en påvirkning af rum og retning, så det er sværere at orientere sig. Derimod er hukommelsen ofte intakt i starten af sygdomsforløbet.
Endvidere forekommer også apati, som er en tendens til at sidde og kigge initiativløst ud i luften uden at foretage sig noget, samt nedsat tempo og tendens til at se syner.

Når personen mister overblikket og evnen til at planlægge, vil mange opleve problemer med at strukturere hverdagen mht. opgaver og aftaler. Ved udtalt påvirkning af evnen til at orientere sig, kan personen få svært ved at finde rundt i det kendte nærmiljø samt i eget hjem.

Generelt vil der være tale om en svingende tilstand, så patienten oplever både gode og dårlige dage. Symptomerne kan også veksle i løbet af en enkelt dag.

 

Diagnosticering af Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Man kender ikke årsagerne til, at de to demenssygdomme udvikles.

Ved mistanke om begyndende demens, vil man ofte skulle gennemgå en hukommelsestest og en sårkaldt urskivetest, hvor man skal tegne en urskive med tal og visere. Ved fortsat mistanke om demens kan det være relevant at supplere med fx blodprøver, CT-skanning, SPECT-skanning samt en mere grundig test af hukommelse, indlæring, sprog m.m.

 

Behandling af Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Der findes forskellige former for medicin, som i mange tilfælde kan hæmme eller udskyde flere af de symptomer, som sygdommene gradvist medfører. For mange patienter indtræder virkningen efter nogle ugers behandling, enkelte har dog først effekt efter 2-3 måneder.
Derudover er der patienter, som ikke opnår gavn af den medicinske behandling; årsagen hertil kendes ikke.

Foruden medicinsk behandling er det vigtigt at sikre sig, at patient og pårørende får den nødvendige hjælp og støtte i dagligdagen. Dette kan eksempelvis være hjemmehjælp eller tilbud om aflastningsophold.

Træning og motion
For alle er fysisk træning en meget vigtig del af den samlede behandling. Dette medvirker til bedre gangfunktion samt hjælper til at bedre øvrige motoriske symptomer.

Motivation
Det er vigtigt at motivere og hjælpe den syge i gang med daglige opgaver, når der opleves apati og manglende initiativ. Mange kan have svært ved selv at tage initiativ til aktiviteter og daglige gøremål.

Strukturering
Det kan være en fordel, at større opgaver opdeles i mindre delopgaver for at gøre dem overskuelige. På den måde kan dagligdagen blive lettere at planlægge og strukturere.  Derudover kan faste rutiner, anvendelse af kalender og huskesedler være med til at hjælpe personer med demens.
 

 
Logo

Siden er sidst opdateret 22-1-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring