Skip til primært indhold

Et Sundere Syddanmark

Opslag af forskningsmidler: Ansøgningsfrist d. 27. august 2024 kl. 12.00

Region Syddanmark uddeler 2 mio. kr. i starten af 2025 til tre forskningsprojekter, der af borgerne i regionen, vurderes til at være mest relevant, aktuelt og inddragende for borgerne i regionen. De 2 mio. kr. fordeler sig på 3 præmier; en 1. præmie på 1 mio. kr., en 2. præmie på 600.000 kr. og en 3. præmie på 400.000 kr.

Hent ansøgningsskemaet her (word-fil) Download informationerne fra siden ved at klikke her

Formål

Region Syddanmarks citizen-science-projekt ”Et Sundere Syddanmark” er blevet afholdt siden 2019
og har fokus på at engagere regionens borgere i sundhedsforskning.

Det sker gennem vidensdeling og indblik i aktuel sundhedsforskning, forskningsspørgsmål og –resultater,
hvor distancen mellem borger og forsker mindskes, og fundamentet for dialog og interaktion
bygges.

Et Sundere Syddanmark er et unikt eksempel på et partnerskab mellem en region, et universitet og
to mediepartnere. Samarbejdet med mediepartnerne TV SYD og TV2 FYN er med til at udbrede og
styrke en bredere dialog i offentligheden, sikre inddragelse af regionens borgere i selve forskningsprocessen
og medindflydelse i forbindelse med uddelingen af forskningsmidler til videnskabelige projekter.

I sidste ende er det nemlig borgerne, som beslutter hvilke projekter, der skal tildeles præmier.

Alle med tilknytning til ét eller flere af følgende sygehuse kan være hovedansøger. I tilfælde af tilknytning
til flere af nedenstående sygehuse, er det kun muligt at ansøge ét sted fra:

  • Esbjerg og Grindsted Sygehus
  • Sygehus Sønderjylland
  • Sygehus Lillebælt
  • Odense Universitetshospital/Svendborg
  • Psykiatrien i Region Syddanmark

Det er et krav, at ansøgningen er godkendt af forskningslederen i den pågældende forskningsgruppe
eller af koordinerende forskningsleder, såfremt vedkommende ikke er organiseret i en forskningsgruppe.

Relevante afdelingsledelse skal endvidere være orienteret om ansøgningen.

Ansøgningen kan både udarbejdes på dansk/ engelsk, med undtagelse af lægmandsresumeet som
skal udarbejdes på dansk.

Det er ydermere et krav, at ansøger har orienteret sig i og ind tænkt, hvordan forskningsprojektet lever
op til citizen-science begrebet:

Citizen Science refers to the general public engagement in scientific research activities when citizens
actively contribute to science either with their intellectual effort or surrounding knowledge or with
their tools and resources. Participants provide experimental data and facilities for researchers, raise
new questions and co-create a new scientific culture. While adding value, volunteers acquire new
learning and skills, and deeper understanding of the scientific work in an appealing way. As a result of
this open, networked and trans-disciplinary scenario, science-society-policy interactions are improved
leading to a more democratic research based on evidence-informed decision making.”

Ansøgere kan orientere sig yderligere mod EU-kommissionens definition på citizen science-begrebet her:

Det er muligt at søge Region Syddanmarks pulje Et Sundere Syddanmark, selvom man har søgt/ fået
bevilget midler fra Region Syddanmarks Ph.d.- eller Forskerkarrierepulje. Det modsatte gør sig også
gældende.

Dog er det ikke muligt at søge Region Syddanmarks pulje Et Sundere Syddanmark, hvis man har fået
bevilget midler fra Region Syddanmarks pulje for Fri- og Strategisk Forskning eller puljen for Sundhedstjenesteforskning. Det modsatte gør sig også gældende.

Der kan ansøges om midler til følgende forskningsrelaterede udgifter:

  • Løn til forskningsrelateret personale (VIP og TAP)

Ved ansøgning om midler til finansiering af ansættelse af forskere, er det et krav, at den pågældende
forsker ansættes i en kombinationsstilling mellem et eller flere af regionens sygehuse og
SDU, og at vedkommendes forskning foregår i Region Syddanmarks sundhedsvæsen.

  • Driftsudgifter

Herunder udgifter til udtræk af registerdata fra offentlige myndigheder, finansiering af forskningsinfrastruktur
f.eks. apparatur, adgang til laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg, støtte til og
rådgivning inden for IT, datahåndtering, biobankfunktion, statistik og Good Clinical Practice, forsøgs-
og laboratorieanalyser m.v.

  • Publikationsudgifter - herunder sprogrevision (maks. 30.000 kr.)

Ansøgningen bliver af det sygehus, som ansøger har søgt hos, bedømt ud fra en samlet helhedsvurdering
med afsæt i følgende kriterier:

  • Forskningshøjde – vigtige og aktuelle forskningsspørgsmål, herunder
    • Forskningsprojektets videnskabelige kvalitet og innovative værdi
    • Forskningsprojektets gennemførbarhed indenfor 3 år
    • At der er opbakning til projektet i forskningsenheden og i afdelingen
  • Borgerinvolvering – graden af borgerinvolvering som ”med-forskere” eller på anden vis som aktive
    bidragsydere ind i forskningsprojektet, herunder:
    • Hvordan involveres borgerne i forskningsprojektet?
    • Hvordan vil forskeren komme i dialog med borgerne?
    • Hvordan kan dialogen med borgerne berige eller udvikle forskningen i projektet?
  • Graden af tværgående forskningssamarbejde mellem regionens sygehuse og/eller fakulteter og institutter på SDU
    • For projekter fra OUHs afdelinger med universitetsfunktion er det dog et krav, at projektet
      indeholder samarbejde på tværs med andre sygehuse i regionen.
  • Graden af tværsektorielt samarbejde mellem regionens sygehuse, en kommune og/eller almen praksis
  • Kommunikation/formidling – forskningsprojektet skal være relevant for en eller flere grupper af
    borgere i Region Syddanmark og dermed alment vedkommende. Det skal også være muligt at
    inddrage mindst 2 patient- og/eller pårørendecases, som kan bidrage med deres ’oplevelse’ til
    brug på sociale medier, herunder tv-indslag.
  • Gennemførbarhed - projektet skal være opstartet senest 6 måneder efter tildelingen af midler
    fra Et Sundere Syddanmark. Projektet må gerne være påbegyndt, men skal have mindst 2 år tilbage
    ved ansøgningsfristen d. 27. august 2024.

Ansøgningen inkl. bilag sendes til:

svs-forskning@rsyd.dk

senest tirsdag 27. august 2024 kl. 12.00.

1. Udvælgelse af finalist

Efter ansøgningsfristen behandler Strategirådet for Forskning ved Esbjerg og Grindsted Sygehus de
indkomne ansøgninger. Ansøgere inviteres til at præsentere deres projekt på et ekstraordinært
møde i strategirådet onsdag d. 11. september 2024. Strategirådet udvælger ved afstemning sygehusets
kandidat til Et Sundere Syddanmark 2025.

Den valgte kandidat indstilles derefter til regionen til videre deltagelse i Et Sundere Syddanmark.

Den valgte kandidat kan forvente svar på videre deltagelse i Et Sundere Syddanmark 2025 mandag i
uge 38, 2024.

Hver af de deltagende finalister modtager fra eget sygehus et beløb på op til 25.000 kr. til omkostninger
i forbindelse med deltagelsen i Et Sundere Syddanmark, herunder eksempelvis materialer, TAP-timer
til assistance mv.

2. Afstemning og uddeling af midler

Der uddeles i alt 3 præmier i Et Sundere Syddanmark 2025;

  • en 1. præmie på 1 mio. kr.,
  • en 2. præmie på 600.000 kr.
  • og en 3. præmie på 400.000 kr.

Vinderne findes ved en SMS-afstemning i januar 2025, hvor borgerne i Region Syddanmark udvælger
de tre forskningsprojekter, de vurderer mest relevante, aktuelle og inddragende.

Uddelingen af præmierne sker med overraskelse på de pågældende forskeres sygehuse med optagelse/
efterfølgende interviews af vinderne til brug på sociale medier, herunder tv-indslag hos mediepartnerne.
De to forskningsprojekter, som ikke tildeles en af ovenstående tre præmier, vil blive informeret
herom over facetime-/telefonopkald.

Der uddeles et mindre honorar til de to finalister, som ikke modtager én af ovenstående præmier.
Honoraret er på 50.000 kr. og må ligeledes bruges til de angivne poster.

Eftersom vinderne af Et Sundere Syddanmark findes gennem sms-afstemning blandt Region Syddanmarks
borgere, indebærer forløbet bl.a. medietræning af finalisterne, optagelse af materiale til brug på mediepartnernes platforme, samt deltagelse i Gymnasiepanelet.

  • Medietræningen:
    På en medietrænings-bootcamp får du gennem lidt teori og en del praktiske
    øvelser fif og idéer til at lykkes med din forskningsformidling i et samarbejde med journalister.
    Der vil særligt være fokus på interviewet foran et kamera og mundtlig formidling.
  • Optagelse af materiale til mediepartnere:
    De fem udvalgte forskningsprojekters/finalisters
    lægmandsresume videregives til TV SYD og TV2 FYN til forberedelse til den kommende formidling.
    Kontaktinformation på projektansøgerne udleveres ligeledes til TV SYD og TV2 FYN,
    da der vil være behov for kontakt i forbindelse med eksempelvis optagelse til sociale medier/
    tv-indslag.

    Foruden optagelserne vil forskningsprojekterne blive formidlet til den bredere befolkning i
    form af diverse artikler og SoMe-opslag. Der vil også være tale om eksponering via regionens
    sygehuse og SDU’s kommunikationsafdelinger.

    De udvalgte projekter præsenteres for offentligheden i uge 4-5 på TV SYD og TV2 FYN.
  • Gymnasiepanelet: Sideløbende med Et Sundere Syddanmark, kører Gymnasiepanelet, som
    er et citizen-science projekt, hvor gymnasieelver fra Region Syddanmark, deltager i et undervisningsforløb, som giver indblik i den forsknings- og sundhedsvidenskabelige verden. Gennem viden og dataindsamling, producerer eleverne en konference-poster, om ét af de fem
    ESS-projekter. Eleverne forbereder en pitch heraf, som fremlægges på finaledagen. Finalisterne
    skal i den forbindelse deltage i en forskerdag, hvor eleverne kan stille spørgsmål til det pågældende forskningsprojekt, samt eventuelt finaledagen.

Det er en forudsætning, at de fem udvalgte finalister deltager i nedenstående aktiviteter:

  • D. 26. september 2024: Introduktionsmøde for de involverede finalister
    Mødet afvikles fysisk i Regionshuset i Vejle i tidsrummet kl. 13.30-15.00
  • D. 31. oktober 2024: Medietrænings-bootcamp for de involverede finalister.
    Mødet afvikles fysisk i Regionshuset i Vejle i tidsrummet 08.30-15.00
  • Uge 46-47 2024: Optagelse af finalister og patient-/pårørendecases ved mediepartnerne.
    De nærmere tidspunkter for optagelser aftales mellem finalister og patient-/pårørendecases
    og mediepartnerne. Der skal forventeligt afsættes ½ dags varighed pr. finalist og case til optagelserne.
  • Uge 2-3 2025: Forskerdag og finaledag i forbindelse med SDU’s Gymnasiepanel.
  • Uge 5: Afsløring af vindere af Et Sundere Syddanmark i januar måned 2025.

Mindre ændringer i aktiviteterne kan forekomme.

Ansøger skal i forbindelse med deltagelsen i Et Sundere Syddanmark kunne stille med mindst 2 patient
og/eller pårørendecases, som er villige til at fortælle deres ’oplevelse’ med en pågældende sygdom til mediepartnerne med henblik på videreformidling på sociale medier/ tv-indslag.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til svs-forskning@rsyd.dk 

De 5 udvalgte projekters/finalisters lægmandsresume videregives til TV SYD og TV2 FYN til forberedelse
til den kommende formidling.

Kontaktinformation på projektansøgerne udleveres ligeledes til TV SYD og TV2 FYN, da der vil være
behov for efterfølgende kontakt for at kunne researche på forskningsprojektet og få afklaret de mest
interessante vinkler.

Ansøger skal derfor overveje, hvilke vinkler og patientcases som kan inddrages i formidlingen af
projektet.

Formidling sker i et tæt samarbejde med TV SYD og TV2 FYN. Formidlingen af projekterne til den bredere
befolkning forventes at være i form af f.eks. webartikler, indslag på TV og sociale medier. Der vil
også være tale om eksponering via regionens sygehuse og SDU’s kommunikationsafdelinger.

APPFWU02V