Skip til primært indhold

Bedre søvnkvalitet hos intensivpatienter - forsker finder nye svar

Søvnmængde og -kvalitet stiger hos intensivpatienter behandlet med et alternativt bedøvelsesmiddel. Det viser nye forskningsresultater fra Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital, som overlæge Jakob Oxlund står bag

Intensivpatienter i respirator oplever ofte søvn- og døgnrytmeforstyrrelser. Søvnmangel kan blandt andet bidrage til delirium, som er en alvorlig og potentielt dødelig komplikation hos intensivpatienter.

Bedøvelse kan til tider være nødvendig til patienter i respirator, men den medicin, der hidtil har været brugt, vil ofte forværre søvnkvaliteten. Derfor har læge og forsker Jakob Oxlund i sit ph.d.-projekt undersøgt, hvordan et alternativt bedøvelsesmiddel, dexdor, påvirker patienternes søvn. Når valget netop faldt på dette middel, er det, fordi midlet i tidligere undersøgelser blandt andet ser ud til reducere risiko for delirium.

Resultaterne viser, at både søvntid og –kvalitet stiger hos de intensivpatienter, der fik behandling med dexdor.

’Vi ser, at patienterne sover mere og bedre, hvis de får dexdor. Faktisk sov patienterne 4,5 timer mere i løbet af en 16-timers søvnmåling end de patienter, som modtog placebo og dermed ingen behandling. Resultatet er vigtigt, da det tyder på, at denne patientgruppe kan have gavn af bedøvelsesmidlet’, fortæller Jakob Oxlund.

De nye resultater kan bane vejen for en forbedret behandling af intensivpatienter, som har behov for let bedøvelse.

Søvn er komplekst at måle

For at vurdere om patienterne sover bedre, har Jakob Oxlund sammen med de øvrige forskere brugt den fagligt foretrukne ’guld-standard’ – nemlig en undersøgelse via en række elektroder, som placeres på patientens hoved, arme og ben.

En af udfordringerne ved søvnundersøgelsen er, at den i praksis tager lang tid. Derfor undersøgte forskerne også, om patienternes søvn i stedet kunne vurderes af plejepersonalet.

’Når vi sammenligner den subjektive vurdering fra plejepersonalet med guldstandarden, får vi ikke samme resultat. Derfor er der behov for mere forskning i alternative, simplere metoder til at vurdere søvn for kritisk syge patienter, så det i praksis bliver lettere at finde frem til de patienter, der ikke sover og forebygge komplikationer som følge af søvnmangel,’ siger Jakob Oxlund.

Inspirationskilde til amerikanske forskere

Resultaterne fra Jakob Oxlunds ph.d.-projekt har vakt opsigt internationalt. Derfor besøgte han i løbet af forskningsprojektet Duke Universitet. Her var både forskere og læger interesseret i at høre om resultaterne fra projektet.

’På Duke University har de et af verdens største centre for organtransplantation. Også her er der store udfordringer med delirium. Derfor ønsker de at lave den samme undersøgelser, som vi netop har udført – så det har jeg fortalt om’, siger Jakob Oxlund.

Han håber, at besøget har skabt fundamentet for et fremtidigt samarbejde, hvor de vil kunne samkøre data for deres undersøgelser og forhåbentligt finde frem til nye mulige behandlinger af delirium.

Om projektet

  • Ph.d.-projektet er sket i samarbejde med vejledere fra Odense Universitet, Rigshospitalet og Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital og er udført ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
  • Projektets første del var et sub-studie til et større multicenterstudie, hvor forskerne undersøgte overlevelsen hos kritisk syge respiratorpatienter, som enten var tilfældigt udvalgt til bedøvelse eller ingen bedøvelse. Resultaterne af sub-studiet viste, at en af de vigtigste markører for døgnrytme, hormonet melatonin, var påvirket hos de patienter, der fik bedøvelse.
  • Efterfølgende undersøgte forskerne effekten af et andet og nyere bedøvelsesmiddel, dexdor på søvnmængde og kvalitet hos 30 intensivpatienter i respirator – både ved hjælp af søvnundersøgelsen polysomnografi og en subjektiv vurdering fra plejepersonale.
  • Patienterne er alle inkluderet fra Esbjerg Sygehus, som ligeledes har støttet projektet med måleudstyr til vurdering af søvn.

Læs mere

Læs de tre artikler, der udgør Jakob Oxlunds ph.d.-projekt, her:

APPFWU02V